At bo i en almen bolig
Det almene byggeri er demokratisk opbygget med beboerflertal i alle styrende organer.

Ingen skal tjene på huslejen i det almene bygger. Boligerne er opført i samarbejde med kommunen, som også kan disponere over hver fjerde lejlighed til kommunens boligsociale forpligtigelser.
Lejen er omkostningsbestemt. Det vil sige, at regnskabet for en boligafdeling så vidt muligt skal balancere år for år.
Beboerne i en almen bolig har fuld indsigt i, hvad deres husleje bruges til, og det er beboerne som træffer afgørelser om vedligeholdelse, fornyelse og forbedringer.
Fritid og miljø
I mange boligområder er der beboerlokaler eller fælleshuse, hvor beboerne kan mødes til sociale og kulturelle aktiviteter.
Hvis der er mulighed for det prioriteres udearelerne højt, så både børn og voksne har gode mødesteder og plads tiludendørsaktiviteter.
Læs mere om at bo i en almen bolig i denne pjece fra Boligselskaberne Landsforening.
Info
Læs mere om at bo i almene boliger på Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside på www.bl.dk/
